En jobmesse er et jobmatch-arrangement, hvor jobsøgende og virksomheder mødes ansigt til ansigt med mulighed for at skabe kontakt og finde det rette match
Link kopieret
Indhold
En jobmesse er et jobmatch-arrangement, hvor jobsøgende og virksomheder mødes ansigt til ansigt med mulighed for at skabe kontakt og finde det rette match.
I Job Aarhus afholder vi løbende jobmesser i Aarhus, hvor ledige og andre jobsøgende kan møde virksomheder, der søger nye medarbejdere. Samtidig får virksomheder mulighed for at møde potentielle kandidater, fortælle om deres arbejdsplads og præsentere aktuelle eller kommende jobmuligheder.
Jobmesserne kan have forskellige temaer og målgrupper. Nogle er målrettet bestemte brancher eller fagområder, mens andre henvender sig til bestemte grupper af jobsøgende. Fælles for arrangementerne er, at de skaber direkte kontakt mellem virksomheder og kandidater.
For jobsøgende er en jobmesse en mulighed for at møde flere virksomheder på samme sted, præsentere sine kompetencer og høre om konkrete jobmuligheder. For virksomheder er det en mulighed for at møde relevante kandidater, fortælle om virksomheden og finde medarbejdere til ledige eller kommende stillinger.
Der er ikke altid tale om et match til en bestemt stilling. En jobmesse kan også være første skridt til en dialog, der senere fører til en jobsamtale, praktik, læreplads eller ansættelse.
Jobmesserne afholdes forskellige steder i Aarhus og kan variere i størrelse, tema og målgruppe.
Se kommende jobmesser i Aarhus
Job Aarhus afholder løbende jobmesser og andre jobmatch-arrangementer. Se de aktuelle arrangementer, og find en jobmesse, der passer til dig – uanset om du søger job eller ønsker at finde nye medarbejdere.
Her kan du se, hvor og hvornår de kommende jobmesser og events finder sted.