Jobmesse for faglærte og ufaglærte kandidater
Vi byder igen velkommen til jobmesse i Comwell Centralværkstedet i hjertet af Aarhus
VirksomhedsService i Jobcenter Aarhus afholder igen jobmesse for virksomheder og ledige kandidater. Vi sørger for at invitere kandidater, der er enten faglærte eller ufaglærte.
Vi forventer atter besøg af ca. 1200 ledige kandidater og ca. 30 virksomheder. I får altså en unik mulighed for at møde motiverede kandidater til ledige stillinger, ligesom I kan netværke med andre virksomheder.
Det er gratis at deltage på jobmessen. Det er dog et krav, at I lige nu søger medarbejdere til ledige stillinger.
Da vi råder over et præcist antal stande, kan vi ikke garantere jer en plads på jobmessen - men kontakt virksomhedskonsulent, Sidsel Kofod allerede i dag for at få en plads. Du finder kontaktoplysninger her på siden.