Gå til hovedindhold

Jobmesse: Småjob

Jobmesse for ledige og virksomheder

Indhold

    Arbejde få timer om ugen – er det noget for dig?

    Er du klar til et job på op til 20 timer om ugen? Så er Jobmessen den 10. september måske noget for dig.

    På messen kan du møde virksomheder, der søger medarbejdere til konkrete job og opgaver. Der kan være tale om praktiske opgaver i en periode, kundeservice, administrative opgaver samt job inden for køkken, servering og service.

    To uger før messen offentliggøres den endelige liste over deltagende virksomheder.

    Et job med få ugentlige timer kan være en god mulighed for at få erfaring, tjene ekstra penge eller være første skridt mod flere arbejdstimer.

    På jobmessen kan du tale direkte med virksomhederne, høre mere om de forskellige jobs og stille de spørgsmål, der er vigtige for dig. Samtidig får virksomhederne mulighed for at møde dig personligt.

    Måske møder du din kommende arbejdsgiver den 10. september. Vi glæder os til at se dig.

    Praktisk information

    Jobmessen afholdes torsdag, den 10. september 2026, kl. 09:00 - 13:00.

    Hvis du har modtaget en invitation fra Job Aarhus, skal du ankomme på det i invitationen angivne tidspunkt. Har du ikke fået en invitation, er du naturligvis alligevel velkommen. Du kommer blot i jobmessens åbningstid.

    Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C

    Der findes et begrænset antal parkeringspladser ved Turbinehallen. Hvis alle pladser er optaget, anbefales betalingsparkering i Bruuns Galleri eller i DOKK1.

    Du kan med fordel medbringe flere kopier af dit CV, som du kan aflevere til virksomhederne. Forbered også gerne en kort præsentation af dig selv, så virksomhederne hurtigt får et præcist indtryk af dig som kandidat.

    Sidst opdateret: 12. juni 2026